Limfjorden fra øst til vest

Onsdag d. 29. juni var første feriedag. Efter en dejlig sejlads på godt 2½ time i let sydøstlig vind og sol fra en næsten skyfri himmel blev Grenå Marina den første havn vi anløb på vej mod Limfjorden, der var målet for årets sommerferiesejlads.

Blandt de mange gæstesejlere i Grenå gik snakken om eftermiddagen om et markant skifte i vejret, der ifølge meteorologerne skulle indtræffe natten til torsdag. Temperaturen ville falde fra behagelige 24-25 grader til beskedne 15-17 grader, og vinden ville dreje og blive nordvestlig og tiltage en del i styrke. Torden og kraftige regnbyger var også i vente.

Tordenen udeblev; men torsdag regnede det dagen lang i Grenå. Det blev derfor fredag middag, før vi passerede Fornæs Fyr og satte kursen mod Øster Hurup. På grund af frisk vestlig vind nåede vi dog kun til Bønnerup, hvor vi blæste inde et døgn. Vi sejlede fra Bønnerup tidligt søndag morgen, og efter en sejlads på knap 50 sømil var vi ved 10-tiden i Ålborg, hvor vi i ”Marina Fjordparken” mødtes med Bodil og Poul, der var afsejlet fra Egå Marina dagen før os.

Fra ”Marina Fjordparken” er der færgeforbindelse til den lille ø Egholm, hvor der i dag er 55 fastboende. Overfarten tager tre minutter, og billetprisen er på beskedne 18 kr. tur/retur.

Der er gode muligheder for traveture på Egholm. Den længste afmærkede rute er på knap ni km. og udgår fra det lille færgeleje, hvor ”Kronborg”, øens eneste restaurant også er placeret. Vi nøjedes med en tur til den lille købmandsbutik (kun søndagsåbent), hvor vi på grund af inventaret delvist følte os hensat til 1940’erne eller 1950’erne.

Mandag d. 4. juli besøgte vi Nibe, der ligger lidt afsides i bunden af Nibe Bredning. En række midtfarvandsafmærkninger efterfulgt af en skov af grønne og røde sideafmærkninger leder ind til den relativt store, men alligevel hyggelige lystbådehavn, der stort set har alle de faciliteter, en gæstesejler kan ønske sig, bl.a. et havbadanlæg, der er placeret langs molen på bagbords side lige indenfor indsejlingen. Nibes gamle bymidte med sine små huse og smalle gader og stræder ligger kun ca. ti minutters gang fra lystbådehavnen, så der er altså også let adgang til indkøb, hvis det skulle være småt med provianten ombord.

Vi har igennem tiden hørt mange historier om, hvor ubehageligt det kan være at besejle Løgstør Bredning, når det er blæsevejr. Da vi tirsdag sejlede ud igennem den afmærkede sejlrende efter at have passeret Løgstør, var vinden heldigvis kun svag fra nordvestlig retning, så vi havde en ganske behagelig sejlads til Fur, som vi anløb knap middag efter at have tilbagelagt en distance på godt 30 sømil.

Fur er meget populær blandt sejlere, der er på sommerferiesejlads i Limfjorden. Med beskedne 70 pladser er havnen derfor ofte overfyldt. Anløbes Fur i tidsrummet 09.30-12.00, er der dog relativt god mulighed for at få en af de attraktive pælepladser i havnen.

Vi havde et par dejlige dage på Fur. Tirsdag besøgte vi Fur Bryghus, der til vores overraskelse ligger hele seks km. fra havnen. Vi fik derfor turistbureauet til at kontakte den lokale taxa-vognmand, der bragte os derud og hentede os igen, efter vi havde smagt på det særdeles velsmagende øl fra dette mikrobryggeri. Onsdag lejede vi cykler og kørte op til nordkysten af Fur for at se de berømte molerklinter. En noget udmattende tur i meget kuperet terræn, men afgjort anstrengelserne værd.

Vi sagde farvel til Bodil og Poul på Fur for at sejle de 20 sømil til Gyldendal, hvorfra der er ca. ti km. til Spøttrup Slot; det egentlige mål med sejladsen til Gyldendal. Det var planen at cykle fra havnen til den gamle middelalderborg, der i dag stadig ser ud, som da ridderen Below residerede der i 1580’erne. Skuffelsen var derfor stor, da vi konstaterede, at det ikke var muligt at leje cykler i Gyldendal, som det ellers fremgik af diverse havnelodser, der kun var et par år gamle. Vi undersøgte ikke, om det var muligt at nå frem til Spøttrup Slot med den kollektive trafik, men sejlede, efter vi havde spist frokost, de seks sømil til Struer.

Struer har Limfjordens største lystbådehavn med over 500 pladser, centralt placeret i forhold til byens gågade. Byen som sådan har dog ikke de store turistattraktioner at byde på. Et besøg hos B&O – der er kun adgang ganske få dage i løbet af sommeren – kunne måske være interessant for nogle. Tilmelding til arrangementet sker på Struer Turistbureau. Deltagerantallet er maximalt 40 personer, og entreen er gratis.

Fredag lå vi i Struer og ventede på, at regnen skulle holde op. Da opklaringen kom først på eftermiddagen, og det samtidig blev vindstille, satte vi først kurs mod de to grønne sideafmærkninger i Venø Sund Snævring senere mod fyret på Grisetåodde ved Oddesundbroen. Med en gennemsejlingshøjde på fem m. skulle vi ikke afvente, at broen blev åbnet for passage, og derfor befandt vi os snart på en næsten spejlblank Nissum Bredning på vej til Thyborøn.

I Thyborøn blev Nordre Inderhavn for få år tilbage omdannet til lystbådehavn med ca. 35 pælepladser ved de gamle fiskerikajer, og toilet- og badefaciliteter, turistbureau, fiskehandler og to spisesteder blev etableret i den tilstødende ”Røde Hal”. De øvrige bassiner i den store havn er forbeholdt fiske- og andre erhvervsfartøjer. For fritidssejlere er der ikke mulighed for at tanke diesel på havnen i Thyborøn; men i den lille sejlerstue i ”Den Røde Hal” lånte vi en trækvogn med to relativt store dunke, så vi kunne hente diesel på en tankstation ca. 500 m. fra lystbådehavnen.

Før vi kom til Thyborøn havde vi allerede bestemt, at vi om aftenen ville spise på restaurant ”Mallemukken”, der er lavet i et skibsskrog, som er vendt på hovedet. Skibsskroget stammer fra kutteren L299 ”Mallemukken”, der oprindelig hed ”Veronika” og blev bygget på Esbjerg Skibsværft og Maskinfabrik i 1968. Kutteren blev hjemmehørende i Thyborøn i 1981 og var aktiv i den danske fiskeflåde frem til 2004.

Ud over naboskabet til Vesterhavet og det specielle miljø på den store fiskerihavn, hvor der på en god dag landes 100 tons fisk på fiskeauktionen, er Thyborøns største turistattraktion vel nok ”Sneglehuset”, der ligger tæt ved den nyopførte kirke. ”Sneglehusets” murværk er overalt såvel inde som ude dækket af sindrige mønstre skabt af muslingeskaller og sneglehuse fra hele verden. Inde i huset er der tillige en større flaskeskibssamling.

Af den dugfriske femdøgnsprognose fra DMI, der var ophængt på turistbureauet, fremgik det, at der søndag ville være frisk vind med vindstød på 12-13 m. pr. sek. i Thyborønområdet. Vi sejlede derfor til Venø allerede lørdag aften; en sejlads på ca. 20 sømil. På Venø mødtes vi med Lotte og Finn, der kunne fortælle, at de havde mødt Bodil og Poul på Fur og fulgtes ad med dem til Nykøbing Mors. Søndag formiddag vinkede vi farvel til Lotte og Finn, der ville videre til Doverodde.

Der er pæne toilet- og badefaciliteter og kiosk med de mest nødvendige dagligvarer på Venø; men havnen med 70 pladser virker generelt noget nedslidt og bliver tilsyneladende heller ikke overrendt af gæstesejlere. Vi erfarede endvidere, at havnen er noget urolig at ligge i, når vinden er frisk og kommer fra sydvestlig retning.

Venø som sådan er dog en perle. Her er fred og ro og dejlige naturoplevelser. På øen findes også Danmarks mindste kirke, der anslås at være blevet bygget i 1500-tallets slutning. Kirken er absolut et besøg værd.

Efter to overnatninger på Venø sejlede vi mandag d. 11. juli de godt syv sømil til Jegindø, der via en dæmning er landfast med Thyholm ved Tambohuse. Modsat på Venø drives der stadig erhvervsfiskeri (overvejende muslingefiskeri) fra Jegindø, hvor det ene havnebassin stort set er forbeholdt fiskefartøjerne. Der er mulighed for at tanke diesel i fiskerihavnen, hvor der også findes en bådudstyrsforretning af beskeden størrelse. Ved lystbådebassinet er der foruden toilet- og badefaciliteter også et rum med vaskemaskine og tørretumbler, petanquebaner, værtshus i tilknytning til et spisested med fastfood-retter og et museum med det ejendommelige navn ”Æ Fywerhus”, hvor der i to lysblåmalede gamle redskabshuse eller bødehuse er udstillet redskaber og andre effekter fra det gamle Limfjordsfiskeri.

Der er ikke mulighed for at købe dagligvarer på eller i nærheden af havnen; men på havnen står en lang række cykler i alle størrelser til fri afbenyttelse, så vi kørte de to km. til ”Jegindø Købmandshandel”, hvor kassedamen ganske uopfordret fortalte os om den vanskelige kamp, det er at holde butikken i live.

Da vi nu var ude at cykle, kørte vi også over dæmningen til Tambohuse, hvor der ved den kendte Tambohuse Kro ligger en lille naturhavn med et par pladser til gæstende både.

Der er kun en sejlads på knap ni sømil mellem Jegindø og Doverodde, hvor ”Sydthy Bådelaug” holder til i en velbeskyttet havn med godt 80 pladser. ”Doverodde Købmandsgård”, hvis historie kan føres tilbage til 1847, er nabo til havnen. Købmandsgården fungerede som købmandsgård indtil 1977 og huser i dag efter en gennemgribende restaurering ”Limfjordscentret”, der bl.a. byder på forskellige udstillinger og spændende aktiviteter og arrangementer.

I området omkring Doverodde findes der ikke mindre end 150 gravhøje, så her er også en del at se på for oldtidsinteresserede. Vi gik de knap fire km. fra havnen til Ydby Hede, et naturskønt område med et større antal gravhøje fra ældre bronzealder og en dejlig udsigt ud over den smalle landtange, der adskiller Skibsted Fjord fra Nissum Bredning.

Onsdag morgen satte vi kursen mod Vilsundbroen. I Nees Sund ca. en sømil nord for Doverodde passerede vi en af de karakteristiske og efterhånden bedagede Limfjordsfærger, der er bygget af træ og har åbent passager- og vogndæk.

Med en gennemsejlingshøjde på beskedne 3,75 m. måtte vi vente knap ½ time, før Vilsundbroen blev åbnet for passage kl. 09.30. Kort tid efter var vi klar til at fortøje i den relativt store lystbådehavn i Thisted efter en sejlads fra Doverodde på godt 15 sømil.

Vi havde ikke forventet at få problemer med at finde en grønmarkeret pæleplads, men måtte cirkle noget rundt, før det endelig lykkedes. Vel var der andre gæstende sejlere end os i Thisted; men vanskelighederne med at finde en ledig plads skyldtes især, at utroligt mange af de lokale sejlere lå i havn.

Lystbådehavnen i Thisted ligger centralt i forhold til alt; men den tætte placering i forhold til byens svineslagteri er afgjort et problem. Især når vinden er østlig og altså bærer fra slagteriet direkte mod lystbådehavnen, er lugten af svin næsten ulidelig for sarte ”bynæser” som vores.

Vi havde planlagt at blive i Thisted i tre dage; men vi blev dog hurtigt enige om, hvis vinden ikke vendte, at flygte fra svinelugten allerede næste dag og sejle til Løgstør. En frisk nordøstlig vind med rimeligt kraftige vindstød, ledsaget af regn, satte imidlertid en effektiv stopper for dette.

Torsdag regnede det uafbrudt i 14 timer, så de medbragte romaner blev igen fundet frem. Fredag vågnede vi op til en ualmindelig grå morgen; men vinden var faldet betydeligt og var svag fra sydøstlig retning. Vi afsejlede fra Thisted, og da Løgstør Bredning endnu engang næsten var spejlblank, havde vi en dejlig knap 20 sømil lang sejlads til Løgstør.

I Løgstør er der 160 pladser fordelt på Vestre Bådehavn og Kanalhavnen. I Vestre Bådehavn, hvor pladsen er trang, er der udelukkende pælepladser. I Kanalhavnen er der foruden pælepladser tillige mulighed for at ligge langskibs ved såvel den vestlige som den østlige kaj umiddelbart indenfor indsejlingen. På vores aftentur rundt på havnen kunne vi konstatere, at det er ganske uroligt at ligge langskibs ved specielt den østlige kaj, når vinden frisker op fra nord. Gæstesejlere, der vælger at fortøje langs den vestlige kaj i yderhavnen, skal endvidere gøres opmærksom på, at de får relativt langt til havnens udmærkede toilet- og badefaciliteter.

Kanalhavnen ligger ved afslutningen af den 4,4 km. lange og tre m. dybe Frederik d. VII’s kanal, der blev udgravet med håndkraft af 400 overvejende tyske arbejdere i årene 1855-61, for at skibsfarten kunne ledes sikkert forbi det meget lavvandede Løgstør Grunde. Da Løgstør Grunde i 1901 blev uddybet, blev Frederik d. VII’s kanal overflødig, og i 1913 blev den lukket ved Lendrup. Kanalen indbyder til enten en sejltur eller en travetur ad de gamle trækstier langs bredderne. Sejlture arrangeres i sæsonen af ”Limfjordsmuseet” med båden ”Grevinde Danner”. ”Limfjordsmuseet” er placeret et lille stykke vej nede ad kanalen ved Danmarks ældste drejebro fra 1861, der stadig betjenes manuelt, når den skal åbnes.

Da vi lørdag afsejlede fra Løgstør på den videre sejlads østover mod Hals, oplevede vi her midt i juli, at der for alvor var kommet gang i sommerferiesejladsen på Limfjorden, eksempelvis Bejstrup Løb umiddelbart efter Aggersundbroen og senere Hagedyb lignede således en dansk landevej med tæt trafik i henholdsvis østlig og vestlig retning.

En vejrmelding for Limfjordsområdet, der indikerede, at vi ville blæse inde i søndagsdøgnet, fik os til at droppe det planlagte besøg i Gjøl og i stedet sejle direkte til Ålborg, hvor vi efter en sejlads på 25 sømil i dejligt solskin endnu engang fortøjede ved en af de mange ledige pælepladser i ”Marina Fjordparken”. Vi blæste ganske rigtigt inde i Ålborg; men vi havde bestemt ikke regnet med, at regnen, der ledsagede den megen vind, først stilnede af sidst på eftermiddagen. I stedet for at lege turister i Ålborg blev der læst adskillige kapitler i de medbragte romaner.

Søndag aften midt i madlavningen slap gassen op, og der var ikke mulighed for at tilvejebringe en ny gasflaske her og nu. I ”Marina Fjordparken” er der imidlertid adgang for gæstesejlere til ”Ålborg Sejlklubs” klubhus med bl.a. fine køkkenfaciliteter, så aftensmaden blev reddet alligevel.

Der er kun 16 sømil mellem Ålborg og Hals, hvor der på havnen er et vældigt liv i sommermånederne. Umiddelbart efter, at vi var afsejlet fra ”Marina Fjordparken”, skulle vi passere jernbanebroen og vejbroen. Med en gennemsejlingshøjde på henholdsvis 4,4 m. i den sydligste del af jernbanebroen og 9,5 m. for vejbroen skulle vi ikke afvente, at broerne blev åbnet for passage og anløb derfor Hals allerede midt på formiddagen. På dette tidspunkt var inderhavnen fyldt op, så vi måtte fortøje ved en af de få ledige pælepladser i yderhavnen lige indenfor indsejlingen. Vi havde læst i ”Komma’s Havnelods”, at specielt yderhavnen kan være urolig at ligge i ved kraftig sydøstlig vind. Vinden var sydøstlig, men kun svag til let ved vores ankomst. Over middag friskede den imidlertid meget op, og selv om vi relativt hurtigt fik skiftet til forfortøjninger med fjedereffekt, gyngede båden en hel del resten af dagen og natten med.

Vi orkede ikke endnu et døgn i yderhavnen i Hals, og da der fra morgenstunden ikke var meget, der tydede på, at vinden enten ville falde betydeligt eller skifte retning, sejlede vi derfor de 12 sømil til den velbeskyttede havn med 200 pladser i Øster Hurup.

Natten mellem tirsdag og onsdag faldt vinden alligevel betydeligt. Onsdag morgen begav vi os derfor ud på den godt 35 sømil lange sejlads til Grenå, hvor vi havde en enkelt overnatning inden den sidste sejlads tilbage til Egå Marina.

Skal sommerferiesejladsen i Limfjorden sammenfattes med relativt få ord, synes vi følgende er dækkende: store naturoplevelser, specielt på Fur og i Thyborøn, korte afstande mellem havnene især i den vestlige del af fjorden og havnene i de større byer som Nibe, Struer og Thisted centralt beliggende i forhold til eksempelvis gågader. Desuden er havneafgifterne rimelige. Sammenlignet med eksempelvis Grenå og Bønnerup, hvor vi betalte henholdsvis 150 og 135 kr. pr. døgn, gav vi i Limfjorden typisk mellem 100 og 120 kr. pr. døgn. Mange havne i Limfjorden er som Egå Marina endvidere med i frihavnsordningen, og her betalte vi kun en såkaldt miljøafgift på mellem 25 og 40 kr. pr. døgn, dækkende forbrug af el og vand.

 

Kanalhavnen i Løgstør.

 

 

 

Marina Fjordparken i Ålborg.

 

Den gamle købmandsbutik på Egholm.

 

Lystbådehavnen i Nibe.

 

Tid til en gin og tonic før Poul skulle indvie sin nye Weber-grill.

 

Østklinten. Den mindste af Furs molerklinter.

 

"Den Røde Sten" på Fur.

 

Restaurant "Mallemukken" i Thyborøn.

.

Restaurant "Mallemukken" i Thyborøn indefra.

 

Høfde ved Thyborøn.

 

Bunkeranlæg ved Thyborøn.

 

Vesterhavet.

 

"Sneglehuset" i Thyborøn.

 

Lotte og Finn forlader Venø.

 

Venø Kirke.

 

Aftenstemning over Venø Havn.

 

Udsigt fra Ydby Hede.

 

Vilsundbroen