Vi var godt klar over

Det Sydfynske Øhav

Vi var godt klar over, at det efterhånden var en hel del år siden, at vi sidst havde været i Det Sydfynske Øhav; men at det var 15 år siden, som det fremgik af vores logbog, kom alligevel som lidt af en overraskelse. I løbet af det sene efterår 2011 blev det derfor bestemt, at årets sommerferiesejlads skulle gå til Det Sydfynske Øhav, dog med afstikkere til Haderslev Fjord og Als.

Juelsminde og Bågø

Torsdag d. 26. juni afsejlede vi fra Egå Marina sidst på eftermiddagen, og efter en sejlads på 35 sm. i let sydøstlig vind anløb vi Juelsminde. Torden og kraftige regnbyger resulterede i, at vi først lørdag satte kursen mod Bågø, beliggende ca. tre sm. nordvest for Assens.

Havnen på Bågø med ca. 50 pælepladser blev ombygget i 2010-11. I forbindelse med ombygningen blev der også opført en ny servicebygning, der foruden toilet - og badefaciliteter, vaskemaskine og tørretumbler tillige rummer en kiosk med begrænset varesortiment. Havnekiosken er den eneste indkøbsmulighed på Bågø.

På havnen er der også mulighed for at leje cykler (30,- kr. pr. dag), og det er bestemt ikke anstrengende at cykle rundt på øen. Bågøs højeste punkt Prinsehøj ligger således kun 8,3 m. over havet.

Der er børnevenlige badestrande på begge sider af havnen. Ca. 100 m. vest for havnen ligger Bågø Fyr, der blev bygget i 1816 og er Danmarks tredje ældste fyr. I 1878 blev fyret udstyret med en kasseret fyrhat fra Kronborg Slot. Der er adgang til fyret i perioden 1. maj - 1. september i tidsrummet kl. 10.00 - 17.00.

Haderslev Fjord

Efter et par stille regnbyger tidligt søndag morgen afsejlede vi fra Bågø i svag vestlig vind og nåede små 30 minutter senere indsejlingen til Haderslev Fjord. Fjorden, der bugter sig gennem landskabet, er syv sm. lang, ganske smal og afmærket med en skov af grønne og røde sideafmærkninger. Den maksimale hastighed på fjorden er seks knob.

Lystbådehavnen i Haderslev med ca. 300 overvejende pælepladser ligger tæt på byens centrum. Vi fortøjede på sydsiden inderst inde i lystbådehavnen ved en af de broer, der er anlagt direkte langs den sivbevoksede fjordbred. Broen tilhørte Haderslev Sejlforening, hvis hyggelige klubhus frit stod til gæstende sejleres disposition.

Kalvø og Dyvig

Ifølge meteorologerne ville vinden sætte på i løbet af mandagen og blive frisk fra sydvestlig retning. Vi afsejlede derfor tidligt om morgenen, og da vi var vel ude af fjorden igen, blev stævnen vendt sydover mod Dyvig på Nordals. En sejlads fra fjordudmundingen på knap 20 sm.

Godt otte sm. efter vi havde passeret Årøsund Lystbådehavn, fik vi desværre pludselig motorstop. Ca. ti minutter senere lykkedes det os at få gang i motoren igen. Motorgangen var dog meget uregelmæssig, og kort efter satte motoren igen ud. Dette scenarium gentog sig flere gange.

Som sagt var vi rimeligt tidligt ude, så der var ikke en båd i sigte, så langt øjet rakte, vi eventuelt kunne komme i kontakt med. Vi kontaktede derfor Lyngby Radio, opgav vores position og redegjorde for vores situation. Under samtalen med Lyngby Radio kom vi i tanke om vores sejlervenner Jette og Finn, der bor på Kalvø i bunden af Genner Bugt, og som vi tilfældigt mødte på Bågø for et par dage siden. Med Lyngby Radios hjælp fik vi fat i Finn’s mobilnummer, og ca. kl. 09.45 lå Jette og Finn på siden af os i deres båd klar til at slæbe os til Kalvø. Ved 11.30-tiden kunne vi takket være Jette og Finn’s hjælp igen kontakte Lyngby Radio og fortælle, at vi var kommet sikkert i havn.

Vi kontaktede det autoriserede Volvo Penta værksted i Augustenborg, der sendte en mekaniker til Kalvø næste formiddag. Vi fik udskiftet dieselfiltre og renset brændstoftank og kunne efter opstart af motoren begive os ud på den 11 sm. lange sejlads til Dyvig. Knap en time senere sejlede vi igennem det meget smalle, men velafmærkede løb ved Stegshoved og fortøjede umiddelbart efter ved en af Dyvig Bådelaugs broer på sydsiden af vigen. Vi fandt pladsen uden havnemesterens assistance; men i løbet af de to dage vi var i Dyvig, så vi ham ofte stå yderst på en af broerne og anvise ledige pladser for straks efter at hjælpe med fortøjningerne. Som en ekstra service til de gæstende sejlere tændte han hen under aften op på havnens grillpladser.

Der er en lille dagligvareforretning på havnen; men varesortimentet er begrænset, og priserne pænt opskruede. Der er dog ikke mere end tre km. til Nordborg, og flere gange dagligt er der gratis busforbindelse mellem havnen og byen. Vi var i Nordborg for at handle ind og benyttede lejligheden til også at besøge Nordborg Slot, hvis historie kan føres tilbage til ca. 1150, da kong Svend Grathe byggede det første borganlæg. Slottet, som det fremstår i dag, blev bygget i 1909 af en tysk arkitekt og fungerer i dag som efterskole. Der er ikke adgang til bygningerne; men parken er åben i tidsrummet kl. 10.00 - 17.00.

Det sker vist ganske ofte i højsæsonen, at Dyvig Bådelaugs broer med 150 pladser bliver fyldt op. Lige overfor på nordsiden af vigen er der imidlertid et ganske udmærket alternativ. I forbindelse med opførelsen af et badehotel, der blev indviet i 2010, blev det eksisterende kajanlæg ombygget og udvidet og fremstår i dag som en moderne lystbådehavn.

Der er rige muligheder for traveture i området omkring Dyvig bl.a. langs de store indsøer. En af disse den 48 ha. store Oldenor er resultat af et genopretningsprojekt. Indtil 1993 var den afvandet og opdyrket.

Augustenborg

Efter et par dejlige dage i Dyvig med solrigt vejr og behagelige 22 - 23 grader afsejlede vi torsdag d. 5. juli med kurs mod Augustenborg. En sejlads på godt 12 sm. Der havde været koncert med Elton John i Augustenborg Slotspark aftenen før, vi ankom, så trafikken var tæt især i udadgående retning i den gravede velafmærkede rende, der leder ind til byen.

Vi fortøjede i den private Augustenborg Yachthavn med godt 200 pælepladser syd for erhvervskajen. Havnen har alle de faciliteter en gæstesejler kan ønske sig; men der var ikke specielt meget liv på havnen til trods for, at den var pænt fyldt op. Den matte stemning skyldtes, at Augustenborg Yachthavn i vid udstrækning bliver brugt som parkeringsplads for tyske både. Mere end hver anden båd på eksempelvis den bro, som vi lå ved, var således en aflukket tysk båd.

Byens store turistattraktion er Augustenborg Slot. Det ældste slot blev bygget af hertug Ernst Günther og stod færdigt i 1660. Slottet, som det kan ses i dag, er resultatet af en ombygning, der blev påbegyndt i 1733, og et flot eksempel på barokkens strenge symmetriske byggestil. Den sidste hertug forlod Augustenborg Slot pludseligt i 1848, og siden 1932 har slottet fungeret som psykiatrisk hospital. Der gennemføres rundvisninger i hertugens arbejdsværelse, spisesal og havesalen i juli og august. Slotskirken, hvor alteret, prædikestolen og orglet ret bemærkelsesværdigt er placeret over hinanden, er åben mandag - fredag i tidsrummet kl. 08.00 - 15.00.

Falsled

Fredag varslede meteorologerne tordenvejr og skybrud. Uvejret skulle begynde ved middagstid i de sydlige dele af Danmark og brede sig gradvist nordover.

Vi havde planlagt at sejle til Faldsled på Sydvestfyn og forlod derfor Augustenborg først på formiddagen. Sejladsen mellem Augustenborg og Faldsled er på ca. 30 sm., så vi skulle kunne nå i havn, før uvejret satte ind. Vel i havn i Faldsled kunne vi i timenyhederne kl.12.00 høre, at uvejret kun ville ramme Sjælland og Nordjylland. Sydvestfyn slap med nogle få lette regnbyger, og allerede midt på eftermiddagen klarede det igen op.

Faldsled Havn er blevet udbygget indenfor de seneste år; men der er tilsyneladende ikke mange lystsejlere, der finder ind til den hyggelige havn i bunden af Helnæs Bugt på vejen til eller fra Det Sydfynske Øhav. Den dag vi var på besøg, var der foruden os således kun tre tyske både, så havnemesteren havde en meget stille dag på kontoret.

Byen, der ligger et stenkast fra havnen, er med de mange gamle bindingsværkshuse - og gårde med stråtag en attraktion i sig selv. Faldsled er dog nok mest kendt for kroen med det udsøgte køkken og de skyhøje priser.

Fåborg

Det var efterhånden ved at være småt med både proviant og brændstof. Lørdag d. 7. juli sejlede vi derfor de knap 14 sm. fra Faldsled til Fåborg, hvor vi tankede diesel i den gamle havn og efterfølgende fandt en plads ved en af broerne med hækpæle. Der drives fortsat fiskeri fra havnen, og færgeforbindelserne til Lyø, Avernakø, Bjørnø og Ærø er også med til at give indtryk af en aktiv og levende havn. Med havnens placering nærmest midt i byen er der heller ikke langt til indkøbsmuligheder.

Vi gik rundt i byens gamle gader, hørte sommerjazz på torvet, fik handlet ind til flere dage og fik om aftenen et stort stjerneskud på Jensens Fiskerestaurant, beliggende tæt på den gamle havn. Vi havde i det hele taget en dejlig dag i Fåborg, hvor den danske sommer viste sig fra sin pænere side med en del sol og temperaturer på 20 - 22 grader.

Lyø

Lørdag ringede May-Britt og Jan til os fra Strib sidst på eftermiddagen. Vi aftalte at mødes på Lyø den efterfølgende dag. De ville være fremme omkring middagstid, så vi forlod Fåborg ved 10 - tiden og sejlede de knap fem sm. til Lyø, der er den vestligste ø i Det Sydfynske Øhav.

Langt den største del af Lyøs 90 indbyggere bor i landsbyen, beliggende knap en km. fra havnen. Husene og gårdene ligger omkring ikke mindre end fem gadekær og den hvidkalkede kirke, der er omgivet af en cirkelrund kirkegård, hvor alle gravene vender i samme retning. Kirkegården påstås at være Danmarks smukkeste og er i følge den lokale turistbrochure anlagt efter traditioner, der stammer helt tilbage fra renæssancens prydhaver.

Lyø indbyder til lange traveture. På en travetur til øens vestligste del kom vi forbi Klokkestenen, en runddysse fra bondestenalderen. Runddyssen har fået sit noget besynderlige navn, fordi dækstenen kan frembringe klokkelignende lyde, når man slår på den forskellige steder med en sten.

Skarø og Svendborg

Vi havde på forhånd planlagt at blive to dage på Lyø. Andendagen begyndte med småbyger og frisk sydvestlig vind, der i løbet af dagen gradvist tog til i styrke og ved aftenstid kulminerede med vindstød af kulingstyrke. Vi havde en relativt urolig nat, og det blev på den anden side af middag den efterfølgende dag, før vinden var løjet så meget af, at vi med sindsro begav os mod Skarø. På Skarø sagde vi midlertidigt farvel til May-Britt og Jan og fortsatte til Svendborg. Det var igen blevet småt med provianten, og efter en sejlads på 16 sm. fortøjede vi i Svendborgs runde lystbådehavn umiddelbart efter Svendborgsundbroen, hvorfra der er ca. ti minutters gang til byens centrum.

Troense

Onsdag d. 11. juli forlod vi igen Svendborg og efter et kvarters sejlads anløb vi lystbådehavnen i Troense på Tåsinge. Havnen har ca. 80 overvejende pælepladser og ligger ubeskyttet i forhold til den relativt tætte trafik på Svendborg Sund og kan derfor undertiden være noget urolig at ligge fortøjet i, skulle vi erfare.

Troense er en gammel skipperby med mange stråtækte bindingsværkshuse og afgjort en attraktion i sig selv. Umiddelbart ovenfor havnen fandt vi bl.a. en gammel skole med et lille klokketårn på tagryggen. Over døren kunne vi læse følgende: ”Til nyttige kundskabs udbredelse blejj denne skole op bygt aaret 1720”.

Den store attraktion i området er dog Valdemar Slot, der ligger ca. en km. fra havnen. Valdemar Slot blev bygget af Christian d. IV som gave til sønnen Valdemar og stod færdigt i 1644, men blev besat og stærkt beskadiget under svenskekrigene 1658 - 60. Admiral Niels Juel overtog slottet i 1678 og indledte en omfattende istandsættelse og ombygning. Valdemar Slot har tilhørt familien lige siden og ejes i dag af Caroline Iuel-Brockdorff, der er 11. generation.

Slottet blev åbnet for publikum i 1974, og vi kunne gå rundt i de 21 tilgængelige stuer, sale og gemakker, som man går rundt hjemme i sin egen stue.

Danmarks Museum for Lystsejlads har til huse i en bygning, der tidligere fungerede som kostald på Valdemar Slot. Samlingen rummer omkring 40 klassiske hovedsageligt blanklakerede sejl - og motorbåde. Flere af sejlbådene med fuld sejlføring. ”Stormy II”, som langturssejleren Svend Billesbølle sejlede jorden rundt i, er også udstillet på museet.

Ærøskøbing

Torsdag sejlede vi tilbage gennem Svendborg Sund og videre ned gennem det velafmærkede Højestene Løb. Ærøskøbing var målet for dagens sejlads, en distance fra Troense på 16 sm. Vi fortøjede i Vestre Bådehavn, hvor der var overraskende mange ledige pælepladser tidspunktet på sæsonen taget i betragtning. Ca. en time senere nåede også May-Britt og Jan frem. De havde, siden vi skiltes, været på Skarø og Drejø.

Vi gik rundt i de hyggelige, smalle og stenbrolagte gader og så på de skæve lavloftede bindingsværkshuse, hvoraf mange havde kunstfærdigt udskåret og ofte farvestrålende hoveddøre, kiggede på små farvestrålende badehuse på stranden vest for lystbådehavnen og besøgte flaskeskibsmuseet, der har til huse i Ærøskøbings tidligere fattiggård. Hovmester Peter Jacobsen, kaldet Flaske Peter, byggede sit første flaskeskib i 1889 og det sidste i 1957, 84 år gammel. Foruden det betydelige antal flaskeskibe, ca.500, rummer museet også en del større modelskibe, der også er bygget af Flaske Peter.

Marstal

Den kollektive trafik er gratis på Ærø. Vi tog bussen mod Søby og besøgte den gamle hertugbolig Søbygård, hvis historie kan føres tilbage til ca. 1580, inden vi sammen med May-Britt og Jan lørdag d. 14. juli forlod Ærøskøbing med kurs mod Marstal.

Den 1,2 km. lange havnemole, var det første vi lagde mærke til, da vi efter en sejlads på ca. ti sm. anløb den store erhvervs -, færge - og lystbådehavn. I takt med Marstals stigende betydning som søfartsby blev det nødvendigt at bygge en havnemole, og byggeriet blev påbegyndt i 1825 på lokalt initiativ og udført af frivilligt ulønnet mandskab. Første etape på ca. 300 m. foregik over en periode på seks år. På hjørnet af Kongensgade og Havnegade står mindestenen, der blev rejst i 1913 som tak for den store indsats, lokalbefolkningen ydede i forbindelse med anlægget af havnemolen.

Marstal danner rammen om Carsten Jensens kendte roman ”Vi de druknede”. Vi fulgte i Carsten Jensen fodspor rundt i byen ved hjælp af en lille brochure, der udpegede lokaliteter, omtalt i bogen bl.a. Ærø Søassurances bygning fra 1904 beliggende Skolegade 1, marine - og grønlandsmaleren Carl Rasmussens hus på Teglgade 2 og værtshuset ”Toldbodhus” på hjørnet af Prinsensgade og Tværgade, der i bogen hedder ”Webers Cafe” og var samlingssted for skippere og andet godtfolk især om vinteren. I Prinsensgade fandt vi rødstenshuset fra 1890 med den runde karnap og købmandsgården fra 1858, der var henholdsvis bolig og skibrederkontor for bogens Albert Madsen, og vi blev ført til den smalle hyggelige Snaregade, hvor bogens Klara Friis boede med sin søn Knud Erik.

På byrundturen besøgte vi også kirken fra 1738 med ikke mindre end syv kirkeskibe. Altertavlen blev malet af Carl Rasmussen i 1881 og forestiller Jesus, der stilner stormen på Genezaret Sø. I følge ”Vi de druknede” var det lokale personer, der stod model ved altertavlens tilblivelse.

Vi ville se Marstal Søfartsmuseum, før vi forlod Ærø og sagde derfor igen farvel til May-Britt og Jan, der ville besøge Strynø og derfra sejle videre til Troense.

Marstal Søfartsmuseum ligger i Prinsensgade og har bl.a. til huse i den føromtalte købmandsgård fra 1858. Vi brugte det meste af søndag eftermiddag i den informative og omfattende udstilling. Vi så ting og sager, som søfolkene havde hjembragt fra deres mange rejser på de syv verdenshave, og adskillige skibsmodeller, der beskriver udviklingen fra de første sejlskibstyper over dampskibe til coastere og moderne fragtskibe. Der var en større malerisamling af marine – og grønlandsmaleren Carl Rasmussen, sejlmagerloft og ikke mindst styrehuset fra m/s Dora, hvor søgang og motorlyde gav os en oplevelse af at være på havet.

Rudkøbing

Mens den første uge af vores ferie vejrmæssigt havde budt på en hel del sol, temperaturer over 20 grader og relativt rolige vindforhold, var vejret i den anden uge næsten efterårsagtigt med overvejende grå himmel, mange undertiden kraftige regnbyger og temmelig meget vind. Da vi mandag d. 16. juli stod op til endnu en grå, kold og blæsende morgen, var der altså ikke umiddelbart udsigt til en markant forbedring af vejret.

Vi afsejlede fra Marstal med regntunge skyer hængende over hovederne, men nåede dog til Rudkøbing i tørvejr. Ved middagstid fik vi den første regnbyge, og indtil sidst på eftermiddagen kom regnbygerne med 10 - 15 minutters interval, nogle af dem særdeles kraftige og ledsaget af torden. Vinden tiltog samtidig i styrke og blev efterhånden hård fra vestlig retning, og det resulterede i, at vi lå temmelig uroligt i den 350 pladser store lystbådehavn.

Lundeborg

Vi havde indstillet os på at blæse inde i Rudkøbing; men i løbet af natten løjede vinden betydeligt af og var let fra sydvestligt retning om morgenen, da vi stod op.

Da vi efter en sejlads på 12 sm. nåede Lundeborg, var den populære havn halvtom. Det passede fint med, at vi undervejs havde mødt adskillige sydgående sejl - og motorbåde og talt om, at der nok var tale om både, der havde ligget over i Lundeborg et døgn p.g.a. det dårlige vejr. Ved 15 - tiden var den runde lystbådehavn med pælepladser syd for den gamle fiskerihavn imidlertid atter fyldt helt op, så relativt sent anløbende både måtte ligge langskibs i både to og tre lag i fiskerihavnsbassinet.

Lundeborgs popularitet blandt fritidssejlerne skal nok søges i havnens relativt beskedne størrelse og kombinationen af fiskeri - og lystbådehavn. Her er en hyggelig stemning, kiosk med begrænset varesortiment, brugskunst i den store gamle bindingsværksbygning, overdækkede grillpladser, og så kunne vi fra de opstillede borde og bænke på lystbådehavnens mole sidde og følge med i trafikken på Store Bælt og nyde den flotte udsigt til Langeland og Storebæltsbroen.

Ballen og Langør

Efter en enkelt overnatning i henholdsvis Nyborg og Kerteminde var det planen at sejle til Bogense fredag d. 20. juli. Meteorologerne havde varslet svag til jævn vestlig vind, der ud på dagen ganske vist skulle tiltage til frisk stedvis hård vind, så vi sejlede fra Kerteminde med ro i sindet. Da vi ved 10 - tiden passerede nordspidsen af Fyns Hoved, kunne vi imidlertid ud fra bølgernes størrelse konstatere, at vinden allerede var frisket betydeligt op.

Fra vores position umiddelbart nord for Fyns Hoved var der stadig 20 sm. til Bogense. Med de pænt store bølger lige i stævnen ville sejltiden blive ca. 2½ time. Omvendt var der kun syv sm., til vi ville kunne komme i læ af Samsø, så valget var ikke svært at træffe.

Vi nåede vel til Ballen blot for at konstatere, at havnen var totalt fyldt op p.g.a. den årlige Samsø Festival. Vi fortsatte derfor op langs Samsøs østkyst og fik plads i Langør Havn. Også Langør Havn blev fyldt godt op i løbet af eftermiddagen af både, der søgte læ for den stadig tiltagende vind. Om natten nåede vinden tæt på kulingstyrke, små søer i det store havnebassin slog mod skibssiden, og det rev godt i vores fortøjninger. Det blev med andre ord ikke til meget søvn den nat.

Lørdag var vi tilbage i Egå efter godt tre ugers sommerferiesejlads, hvor vejret måske med undtagelse af den første uge ikke just havde været på vores side.