Sjælland rundt

Vi havde planlagt, at turen mod Øresundskysten skulle indledes med et tre-fire dages ophold på Anholt, inden kursen skulle sættes mod det lille svenske fiskerleje Mölle umiddelbart syd for Kullen. Dagen før, vi skulle forlade Grenå, var vinden imidlertid hård fra østlig retning, og den aftog desværre først sidst på natten. Som konsekvens heraf måtte vi som så mange gange tidligere ændre i vores oprindelige planlægning. Anholt skulle gemmes til sidst på vores fire ugers ferie, og da havet i løbet af formiddagen lagde sig en del, blev kursen i stedet sat mod Kerteminde. Vi rullede en del i søerne indtil Hjelm. Heldigvis fortsatte vinden med at aftage, så alt i alt havde vi en dejlig 60 sm. lang sejlads til Kerteminde.

Kerteminde og Agersø

I Kerteminde, hvor lystbådehavnen er blevet opgraderet med nye lækre toilet-og badefaciliteter, var tankanlægget i den gamle erhvervshavn desværre midlertidigt ude af funktion, så vi måtte dagen efter lave et kortvarigt stop i Korsør for at tanke diesel, inden vi fortsatte til den hyggelige havn på Agersø, som vi sidst besøgte i 2013.

Også på Agersø blev det kun til en enkelt overnatning. Meteorologerne havde lovet endnu en dag med svag vind fra forskellige retninger, før vinden igen ville tiltage betydeligt i styrke. Vi benyttede os af lejligheden og sejlede til Karrebæksminde på fuldstændigt fladt vand. Undervejs så vi flere marsvin i det klare solrige vejr.

Karrebæksminde

Ifølge vores logbog besøgte vi sidst Karrebæksminde for 20 år siden. Dengang fortøjede vi i ”Inderhavnen” i Karrebæk Fjord bag broen, kaldet ”Græshoppen”, der forbinder Enø og Sjælland. Broens gennemsejlingshøjde er kun 2,5 m., så stort set alle gæstesejlere, der vælger at fortøje i den naturskønne Karrebæk Fjord er afhængige af broens åbningstider. I perioden 1. maj til 30. september åbnes broen hver hele time i tidsrummet 05.00 til 21.00.

Før broen kan der fortøjes i henholdsvis ”Yderhavnen” på sydsiden og den relativt nye ”Søfronten Marina” på nordsiden af kanalen ind til Karrebæk Fjord.

Vi valgte ”Søfronten Marina”, hvilket senere skulle vise sig at være et godt valg. Først på natten begyndte det at regne, og regnen blev ledsaget af torden og en hård vind fra vest med vindstød af kulingstyrke, der fortsatte med uformindsket styrke hele næste dag. Vi blæste med andre ord inde i Karrebæksminde og kunne konstatere, hvordan bådene i ”Yderhavnen”vippede betydeligt, mens vi i ”Søfronten Marina” lå relativt roligt i vores fortøjninger.

Inden uvejret satte ind, nåede vi at opleve Karrebæksminde som et pulserende feriecentrum. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og temperaturen var 25-27 grader. Den børnevenlige badestrand syd for havnen lignede et fluepapir, fiskehandlernes udeserveringer langs kanalen var fyldt med spisende gæster, ja kort sagt, der var mennesker over alt.

Efter to overnatninger forlod vi Karrebæksminde godt middag, da søen igen havde lagt sig efter den hårde vestenvind. Vi rundede Knudshoved og satte kursen mod Vordingborg. Passerede broen, der forbinder Masnedø og Vordingborg, sejlede ud i Færgestrømmen mod Farøbroen, videre gennem det velafmærkede løb syd om Langø og ud i Ulvsund mod Kalvehave. Knap ½ sm. efter Dronning Alexandrines Bro mellem Kalvehave og Møn står den nordlige kompasafmærkning, der markerer den velafmærkede Koster Rende ind til Stege, der var målet for dagens sejlads på 34 sm. En sejlads der foregik i let sydvestlig vind.

Stege

Stege, der fik status som købstad allerede i 1268, er måske ikke den mest oplagte havn at anløbe i forhold til en tur Sjælland rundt. Alligevel er der relativt mange fritidssejlere, der tager turen gennem den 4,5 sm. lange Koster Rende for at besøge byen. Der er da også meget at se på i Stege. Byen huser bl.a. landets største købstadskirke, Sankt Hans Kirke, der blev bygget i 1200-tallet og senere udvidet i to omgange senest i det 16. århundrede.

I Danmark er der ikke mange byporte tilbage; men i Stege er en af de oprindelige tre byporte, Mølleporten, usædvanligt velbevaret. Også en del af byens middelalderlige voldanlæg er tilbage og udgør i dag byens grønne område.

Stege er dog også kendt for ”Bryghuset Møn”, der ligger et stenkast fra kirken i en af byens mange gamle hyggelige gårde, ”Luffes Gård”. Her fik vi en bedre frokost og smagte på flere af de prisvindende kvalitetsøl.

Vi havde planlagt at blive et par dage i Stege; men vores ophold blev forlænget p.g.a. endnu et voldsomt blæsevejr, der varede i 48 timer og blev ledsaget af lange perioder med regn og dagtemperaturer på 13-15 grader. Altså efterårsvejr i juli måned.

Hver hele time alle ugens dage i perioden 27. juni til 9.august afgår linie 678 fra busterminalen i Stege til bl.a. Klintholm Havn, Møns Klint og det lille stråtækte slot ”Liselund”, der blev opført i 1792. Som antydet indbød vejret jo ikke ligefrem til udendørs aktiviteter, så vi stod af bussen i Hjertebjerg for at besøge Elmelunde Kirke, der er en af tre kirker på Møn med imponerende kalkmalerier.

Kalkmalerierne i Elmelunde Kirke er fra 1499-1507 og fylder samtlige hvælvinger i kirken. De er overvejende holdt i rødlige farver, og motiverne er hovedsagelig fra Det nye Testamente. Et enkelt kalkmaleri viser dog Adam og Eva spise af den forbudte frugt på kundskabens træ med efterfølgende exit fra Edens Have.

Præstø

Vi har sejlet gennem Bøgestrømmen adskillige gange, men aldrig besøgt Præstø, der jo ligger lidt væk fra alfarvej. En ca. tre sm. lang velafmærket rende igennem den smukke Præstø Fjord fører ind til byen. Da vi anløb havnen, erfarede vi, at vi også var sejlet direkte ind i Præstøs centrum, hvor alle former for proviantering kan ske inden for en radius på 500 m. Et par gamle pakhuse fra henholdsvis midten og slutningen af 1800-tallet og en gammel toldbygning er med til at skabe et helt unikt miljø i den gamle erhvervshavn, som i dag udelukkende fungerer som lystbådehavn. Det gamle torv umiddelbart oven for havnen er med sine gamle huse, stokroser, stenbrolægning og antikke gadelamper som taget ud af første del af forrige århundrede.

Rødvig

Det kan bestemt ikke anbefales at anløbe Rødvig i diset eller tåget vejr, idet farvandet på begge sider af havnen er fyldt med bundgarnspæle og overfladegarn et godt stykke ud fra kysten.

Lystbådehavnen, der ligger lige ved siden af den meget livlige fiskerihavn, er ofte overfyldt i sæsonen. Udskiftningen er dog stor hver dag, da havnen af mange fritidssejlere bliver benyttet som transithavn til eller fra Bøgestrømmen. Anløbes Rødvig omkring middagstid skulle der således ikke være problemer med at finde en ledig pæleplads i lystbådehavnen.

Vi trængte til at få os rørt efter den godt 15 sm. lange sejlads fra Præstø. Stevns Klint Trampesti udgår fra Rødvigs varetegn, Flintovnen, og strækker sig 22 km. til Bøgeskov Havn. Vi nøjedes dog med en kort tur til Boesdal Kalkbrud, hvor stevnsboerne i 1920’erne begyndte at bryde kalk. Kalkbruddet er for længst nedlagt; men der står stadig bygninger tilbage fra dengang, der blev udvundet kalk, bl.a. en noget særpræget 20 m. høj og 60 m. bred pyramideformet lagerbygning.

Der er rigtigt meget at se på i området omkring Rødvig. Dagen efter lejede vi derfor et par mountain-bikes på turistbureauet (ligger på havnen) og cyklede mod Højerup Gl. Kirke, hvis kor i 1928 styrtede i havet ved et klinteskred. I dag hører kirken under Nationalmuseet, og resterne af kirken er grundigt sikret mod yderligere skred.

Fra kirken fører en stejl trappe ned til stranden, så vi kunne se kirken og klinten nedefra. Vel nede på stranden kunne vi med besvær få øje på det 5-10 cm. tykke lag fiskeler midt i klinten mellem den hvide kridt nederst og den gullige kalk øverst. Det tynde grålige lag fiskeler fortæller historien om, hvordan bl.a. dinosaurerne uddøde for 66 millioner år siden, da en asteroide ramte Jorden. Stevns Klint er det bedste sted i verden at se dette lerlag og er derfor blevet optaget på UNESCO’s verdensarvliste.

Cykelturen fortsatte til Stevns Fyr, der er placeret på det sted, hvor Stevns Klint er højest, nemlig 41 m. Der er adgang til fyret. Vi havde dog efterhånden cyklet seks km. og været en tur ned og op af den stejle trappe ved Højerup Gl. Kirke, så vi orkede ikke at gå op af de mange trin til fyrets top.

Sigtbarheden var fantastisk, da vi besøgte fyret, og kunne uden at gøre brug af de opstillede kikkerter uden problemer se den svenske kyst, Møns Klint, Øresundsbroen og København.

Er man mere mageligt anlagt, men gerne vil ud at se områdets seværdigheder, er ”Stevnsbussen” en oplagt mulighed. ”Stevnsbussen” er en gratis on and off sightseeing bus, der i perioden 29. juni-30. august har fire daglige afgange fra Rødvig.

Skanör og Klagshamn

Skanör nær Falsterbokanalen, skulle have været sidste, men blev altså første svenske havn, vi anløb efter en dejlig sejlads fra Rødvig på godt 20 sm. i let nordvestlig vind.

Mange fritidssejlere anløber utvivlsomt Skanör p.g.a. den børnevenlige badestrand umiddelbart syd for havnen. Vandtemperaturen var dog stadig på den forkerte side af 20 grader, så det blev heller ikke i Skanör, vi skulle have årets første dukkert.

Havnen ligger ca. en km. fra byen, hvor en stor dagligvareforretning har åbent alle ugens dage fra 07.00-23.00. Der udlånes lettere ramponerede men brugbare cykler på havnen mod et depositum på 100 svenske kroner.

Før indkøbene kan det varmt anbefales at cykle en tur rundt i den hyggelige gamle bykerne, der domineres af charmerende lave huse. Det gamle rådhus fra 1777, beliggende lige over for byens kirke, regnes for en af de smukkeste bygninger i hele Skåne. Gaderne i den gamle bykerne løber parallelt og vinkelret på hinanden og er kranset af små stynede lindetræer.

Hvor Skanör i højsæsonen er lig med en fyldt havn og masser af liv, er Klagshamn, kun syv sm. mod nordøst, fred og ro. Ja, der var faktisk så roligt og så langt til alting (havnen ligger i et naturreservat), at vi umiddelbart efter ankomst besluttede at sejle igen. Kursen blev sat mod Dragør, som vi anløb knap en time senere efter en sejlads på godt otte sm. med en jævn vind lige i stævnen.

Dragør

Vi nød at gå rundt på den gamle havn med det høje lodstårn og i Dragørs gamle bydel med de smalle stenbrolagte gader og stræder og de relativt små tætliggende gulkalkede huse.

Efter den dejlige solrige sommerdag i Dragør, hvor temperaturen igen langt om længe kom op på godt 20 grader, sejlede vi gennem Hollænderdybet passerede Nordre Røse Fyr, Flakfortet og Middelgrundsfortet og satte kursen mod Tårbæk, der ligger seks sm. nord for København.

Tårbæk

Havnen i Tårbæk er med ca. 75 pladser en af de mindre sjællandske havne langs Øresundskysten. Med en afstand på kun 1,5 km. er Tårbæk til gengæld den havn, der ligger tættest på Dyrehavsbakken, hvilket især faldt i den kvindelige del af besætningens smag. Selv om hun ikke længere er nogen årsunge, siger hun bestemt ikke nej til en tur i en rutschebane, jo vildere jo bedre, så et besøg i den gamle forlystelsespark var derfor oplagt.

Vi blev to dage i Tårbæk. Anden dagen blev brugt på et besøg ved Eremitageslottet, der kunne nås til fods på en god halv time.

Rungsted

Det var noget af en kontrast at komme fra den mindre havn i Tårbæk med de beskedne faciliteter til den mægtige (800 pladser) marina i Rungsted. Der er kun seks sm. mellem de to havne, men en verden til forskel. I Rungsted er der alle mulige tænkelige faciliteter. Der ligger ikke mindre end seks spisesteder og tre butikker med mærkevaretøj langs havnepromenaden, så der er rig lejlighed til både at spise sig mæt og få tilfredsstillet et eventuelt shopping-gen. For især de mandlige besætningsmedlemmer er der trøst at hente i en stor velassorteret bådudstyrsforretning.

Vi var efterhånden halvvejs på vores ferie, som indtil nu var forløbet meget anderledes, end vi oprindeligt havde planlagt. Vi havde forestillet os, at vi skulle have besøgt en lang række af de svenske havne langs Øresundskysten; men den vedvarende undertiden kraftige vestenvind havde fået os til at søge læ på den sjællandske side og dermed formindske risikoen for at blæse inde i flere døgn, som det eksempelvis havde været tilfældet i Stege.

Borstahusen

På trods af en femdøgnsprognose fra DMI, der i hele perioden varslede let-frisk vind fra vestlige retninger, besluttede vi alligevel at krydse Øresund endnu engang for at besøge Borstahusen, beliggende to sm. nord for Landskrona på højde med Ven. Vi sejlede fra Rungsted med tunge regnskyer hængende over hovederne, men nåede efter en kort sejlads på otte sm. syd om Ven i havn og fik fortøjet ved en pæleplads, inden regnen kom.

Havnen i Borstahusen er relativt stor. Der er gæstepladser på indersiden af den nordlige mole og ellers ved grønskiltede pladser over alt i havnen. Der er restaurant i tilknytning til kulturhuset ”Pumpehuset”, havnekro med varieret spisekort, og en af havnens to fiskeforretninger har servering af fiskeretter ved frokosttid.

Den del af byen, der ligger nærmest havnen, består af tre paralleltløbende gader Nedre-, Mellem- og Øvre Gade, domineret af gamle lave fiskerhuse. De smalle stræder og gyder, der forbinder de tre gader, har alle navne, der relaterer sig til havet. Byens historie kan føres tilbage til 1776, da to brødre Rasmus og Jöns Andersson Borste ansøgte om tilladelse til at bygge hus for at drive fiskeri fra kysten. Der drives fortsat fiskeri fra Borstahusen om end i mindre omfang end tidligere; men erhvervsfiskernes tilstedeværelse er med til at skabe liv og miljø, der gør havnen attraktiv at besøge.

Der er dog altid en ”slange i paradis”. I Borstahusens tilfælde er det sydvestlig vind. I løbet af natten tiltog vinden betydeligt fra netop denne retning med en del uro i havnebassinet til følge, som bevirkede, at vi delvis fik ødelagt vores nattesøvn. Dovenskab forbød os dog at stå op midt om natten for at skifte til forfortøjninger med fjedereffekt. Dette skete først om morgenen med det resultat, at båden igen blev tålelig at være ombord på.

Det blev til endnu en dag og nat med megen blæst, før vi kunne forlade Borstahusen. Meteorologerne fastholdt, at vinden de følgende dage fortsat ville komme fra vestlige retninger og undertiden nå 13 m. pr. sek. Vi droppede derfor planerne om at sejle mod Mölle syd for Kullen og krydsede i stedet endnu engang Øresund med kurs mod Helsingør. En sejlads på 11 sm.

Helsingør

At vi anløb Helsingør var ingen tilfældighed. Vi ville se det relativt nye ”M/S Museet for Søfart”, der er etableret i en gammel tørdok tæt på Kronborg. Museets omfattende samlinger rummer alt fra skibsmodeller, navigationsinstrumenter (selv plastik kurslinealen er kommet på museum), gamle breve fra søfolk til familierne derhjemme, matrosernes værktøj til reparation af sejl og splejsning af tovværk og fremmedartede genstande (souvenirs) hjembragt fra søfolkenes mange rejser, til søfartsbøger og bemandingslister. Alt sammen med til at fortælle en spændende historie om den danske søfart gennem de sidste fire århundreder.

Hundested

Der er 30 sm. mellem Helsingør og Hundested, en sejlads vi tilbagelagde i let sydvestlig vind. Vi har efterhånden været i Hundested nogle gange og hver gang været heldige at få en af de attraktive pælepladser inderst i den gamle lystbådehavn, hvorfra der kun er ca. 100 m. til et par store dagligvareforretninger og Hundested Kro, hvor der serveres traditionel kromad i rigelige mængder.

Det er også muligt at få stillet sulten på lystbådehavnen, idet der ligger flere spisesteder langs kajkanten. Hundested er som bekendt en gammel fiskerby, så fiskeretter fylder en del på menukortene. Er det tørsten, der plager, kunne et passende vandingssted være ”Halsnæs Bryghus”, der holder til i et ombygget vodbinderi. Mikrobryggeriet producerer en række velsmagende økologiske øl med navne som ”Store Knud”, ”Sælhunden”, ”Røde Ran” og ”Classens Lise”.

Lystbådehavnen er imidlertid ikke kun mad og drikke. Her er også legeplads, minigolf og oplevelsescenter for børnene, trædrejerværksted, flere gallerier, glaspusteri og møbelsnedkerværksted. Der er salgsudstillinger i tilknytning til såvel glaspusteriet som møbelsnedkerværkstedet, hvor vi kunne se deres flotte men dyre produkter. Glaspusteriet udstillede eksempelvis en utrolig smuk loftslampe til den nette sum af 27000 kr.

I Hundested oplevede vi den danske sommer fra dens absolut værste side. Vi sad i båden i dejligt solskin og lyttede til jazzmusik fra et af spisestederne. I løbet af ingen tid skiftede vejret fuldstændigt karakter. Himmelen blev kulsort, det tordnede, og regnen skyllede ned. De udendørs spisende gæster trak hurtigt indendørs, det samme gjorde jazzorkesteret, og vi fik skyndsomst lukket kalechen på båden. Uvejret blev ledsaget af den varslede kuling, og vi fik endnu en nat med begrænset søvn.

Odden

Vi havde en uge tilbage af vores ferie og planlagt at slutte af med en tur ned i Isefjorden for at besøge Orø og Holbæk; men det satte en ny femdøgnsprognose, der varslede fortsat ustadigt og blæsende vejr i hele perioden, en stopper for.

Da kulingen slap sit tag i Hundested, besluttede vi derfor at sejle direkte hjem. Vi rullede noget i søerne efter kulingen, og da vinden i tilgift igen begyndte at tiltage i styrke allerede først på formiddagen, trods meteorologerne havde sagt det modsatte, valgte vi ca. fem sm. sydøst for Snekkeløb at vende om og søge havn i Odden.

Der lå relativt få både i havn, da vi nåede Odden, der ifølge ”Komma’s Havnelods” har 140 pladser. Midt på eftermiddagen var havnen allerede godt fyldt op, og da vi nåede aften, lå både fortøjet alle steder, hvor der overhovedet kunne fortøjes. Flere steder i op til tre lag.

Meteorologerne havde lovet sydvestlig vind under fem m. pr. sek. i Kattegat for den efterfølgende dag i tidsrummet 04.00-12.00. Vi stod derfor tidligt op og satte igen kursen mod Snekkeløb. Vinden udeblev som lovet, og vi havde en rimeligt fredelig sejlads til Grenå.

Vi havde været undervejs i 25 dage, indeblæst seks gange (sammenlagt 8 døgn) og sejlet 335 sm. i en juli, der i meteorologisk forstand må gå over i historien som en af de mest ustadige, regnfulde og især blæsende i nyere tid.